Så er årets sidste aften oprunden og der er 40 minutter tilbage af 2011.
Her kan man så sidde og filosofere og se tilbage på det forgangne år. Et godt år med masser af arbejde, gode venner, oplevelser, blogging på denne side(om vigtige og ligegyldige ting) og meget andet…
Blandt årets absolutte højdepunkter var rejsen til Hamburg, hvor vi hørte Trans-Siberian Orchestra, en dejlig tur med 3 gode venner. En anden god oplevelse var min endagstur til Göteborg i August, det var en rigtig god sommertur med en ven. Her fik vi set en by jeg aldrig havde været i før og jeg må sige at jeg gerne vil tilbage.
Dagen idag har været god. Jeg har set gode venner, har haft en god aften på arbejdet med fantatiske kolleger. Prikken over i’et på en perfekt dag er at jeg nu nyder den sidste times tid af 2011 i familiens skød og sådan skal det være:-)
12 minutter til “90 års fødselsdagen”; og så er det velkommen til det Herrens år 2012.
Godt Nytår, jeg ønsker dig alt det bedste for det kommende år.